00:00Indekset for vækstmarkeder hedder det samme som før, men indholdet er fuldstændig ændret. I 2007 fik man brasiliansk olie, russisk gas og kinesiske banker. Nu køber man primært halvledere fra Taiwan og Sydkorea. Ændringen i indeksets sammensætning er meget voldsom. Råvarer og banker er blevet fortrængt til fordel for kunstig intelligens. Taiwans vægt er næsten tredoblet. I Emerging Markets-indekset til cirka 27 %. Sydkorea og Kina har en vægt på cirka 20 procent i indekset, og Ruslands historie sluttede med angrebskrigen mod Ukraine. Krigen gjorde markedet utilgængeligt for udenlandske investorer, og Rusland fik et ordentlig spark i røven. Ud af vækstmarkedsindekset kort efter krigen til praktisk talt nul pris af såkaldte aktører.

00:44Denne graf viser de forskellige landes nuværende vægtning. I Emerging Markets-indekset. Som vi kan se, er Brasiliens vægt faldet med omkring 10 procentpoint. Tilbage i 2007 var Brasilien et af de største vækstmarkedslande i dette indeks. Indias vægt er steget en smule over de 20 år, men det bemærkelsesværdige her er, at størrelsen på de andre lande, der ikke er på listen her, er faldet med omkring 14 procentpoint i indekset. De fire største lande udgør i dag 80 procent af vækstmarkedsindekset, mod omkring 50 procent for 20 år siden. I 2007 var vækstmarkederne investors foretrukne valg.

01:25Indekset gav det år et afkast på omkring 40 procent, mens S&P 500 stoppede ved 5,5 procent. Derefter fulgte det tabte årti. Råvaresupercyklussen sluttede, Kinas vækst gik i stå, og dollaren styrkedes i årene 2011-2024. Vækstmarkedsindekset gav kun et afkast på 38 procent, mens S&P 500 i samme periode gav over 500 procent. Det var Nvidia-, Microsoft- og Apple-æraen, så afkastforskellen i den periode er helt massiv. I 2025 gav vækstmarkedsindekset et afkast på cirka 34,4 % og S&P 500 på 17,9 %. Forskellen er altså på cirka 16 procentpoint, hvilket er massivt, og i år har vækstmarkedsindekset overgået S&P 500. Grafen viser afkastsammenligninger for vækstmarkederne (Emerging Markets) i forhold til S&P 500.

02:19Tallene er total return-tal, som også inkluderer udbytte. Over en 20-årig periode. Vækstmarkederne har slået S&P 500-indekset 8 gange. Afkastforskellene er dog relativt massive, idet det gennemsnitlige afkast for Emerging Markets-indekset over 20 år er 6,1 % og for S&P 500-indekset 11,1 %. Intuitivt kan disse afkast føles lave, når man tænker på, hvordan markedet har været de seneste 10 år. Men disse lavere afkast forklares måske intuitivt af finanskrisen i 2008, hvor vækstmarkedsindekset blev halveret, og S&P 500 faldt med 37 %. De mest betydningsfulde afkastforskelle de seneste år skyldes 2021, hvor S&P 500 gav et afkast på tæt ved 30 %, og vækstmarkederne samme år lå på det. Negative afkast, altså minus 2,2 % i 2021, og herefter kan man se, at S&P 500 har klaret sig med en meget tydelig margin, men derefter 25.

03:21Og 26. Året har bragt en ændring, idet vækstmarkederne har oplevet et tydeligt opsving. Når man følger investeringsdebatten om vækstmarkeder, føles det ofte som om, at en stor årsag til, at folk investerer i vækstmarkeder, er, at investorerne ønsker global diversificering uden for USA. Investorerne ønsker altså at investere i Latinamerika og det voksende Asien. Men når man ser på, hvad dette vækstmarkedsindeks indeholder, får investoren faktisk ikke længere global diversificering, da Taiwans og Sydkoreas vægt i indekset er tæt på 50 %. Halvdelen af pengene går altså til Sydkorea og Taiwan, som intuitivt ikke nødvendigvis er vækstmarkeder.

04:01Men årsagen til, at Taiwan og Sydkorea generelt regnes som vækstmarkeder, skyldes valutaen. I Sydkorea har der for eksempel længe været tale om en såkaldt Korea discount, hvor disse valutaer ikke er så let udskiftelige, selvom der er tale om højt udviklede nationer. Alligevel er disse selskaber traditionelt blevet regnet med til vækstlandene. Ved at investere i vækstmarkedsindekset får investoren ikke længere diversificering mod vækstlande, men vækstmarkedsindekserne investerer i Asiens halvleder cyklus. Hvis man for eksempel ejer S&P 500-indekset, verdensindekset eller amerikanske teknologivirksomheder, har man i forvejen en meget høj vægt i denne halvleder cyklus. Og vækstmarkedsindekset gør faktisk bare det, at det øger denne vægt i halvledercyklussen og generelt i AI-temaet. Vækstmarkedsindekset har også en meget høj landerisiko. Da Taiwans vægt i vækstmarkedsindekset er 27 procent, er det en meget massiv overvægt. i dette indeks.

04:59Geopolitik påvirker således også. Hvis Kina altså skulle beslutte at angribe Taiwan, er der ingen, der kan sige, hvad der ville ske med staten Taiwan. Hvad ville der ske med Taiwans aktiemarked? Hvad ville der ske med Taiwans selskaber, da TSMC har en vægt på 15 % i dette indeks, og TSMC har en helt massiv indflydelse på hele verdensøkonomien? På hele denne halvledercyklus, hele AI-cyklussen; TSMC fremstiller halvlederchips. Hvad koster alle disse store spillere? Eksempelvis fremstiller TSMC Nvidias GPU'er. Alle disse, der er hos TSMC, spiller en meget kritisk rolle for hele verdensøkonomien. Et kinesisk angreb på Taiwan kunne have betydelige konsekvenser for verdensøkonomien.

05:42For S&P 500-indekset ville dette sandsynligvis være game over for hele aktiemarkedet, fordi TSMC er hofleverandør til disse betalingsselskaber. TSMC er producent af halvledersiruer. Markedsøkonomien er på den anden side en spændende mekanisme, idet markedsøkonomien nok skal finde på midler. Hvis der skulle ske noget med TSMC, ville der blive sat enorme ressourcer ind på selv at kunne producere disse halvledersiruer, hvorved afhængigheden af TSMC ville falde. Men for at sige det samme: Hvis der skete noget med TSMC, ville det være en game over-situation for aktiemarkedet, i det mindste på den korte bane, før andre aktører fik kompetencerne eller kapaciteten til at fremstille disse halvledersiruer. Det er naturligvis værd at bemærke, at TSMC også har fabrikker i andre lande, så det er ikke rent Taiwan-spil, selvom det indtager en meget vigtig position. De 9 største selskaber i vækstmarkedsindekset dækker 37,5 % af hele indekset. Og når vi ser på denne liste, står det meget klart, at disse halvlederselskaber dominerer denne sektor.

06:45TSMC's vægt er altså 15 %. Samsung, denne hukommelsesproducent, 8 %. SK Hynix, en anden sydkoreansk hukommelsesproducent, 5,5 %. Så har vi de kinesiske teknologigiganter Tencent, Alibaba. De har en lidt mindre vægt, men indtager dog en betydelig position. Så er der selskabet Mediatek, som også er et taiwanesisk selskab. Det er ligeledes relateret til halvledere, ligesom Delta Electronics. Og en sjov observation på denne liste er måske, at China Construction Bank er den eneste bank på listen over de 9 største selskaber, og der er næsten 1200 selskaber i dette vækstmarkedsindeks. Listen er altså massiv med 24 lande, selvom de 9 største selskaber udgør 37,5 procent. Taiwan. Sydkorea dækker cirka 50 procent af dette indeks. Vækstmarkedsindekset, ligesom for eksempel S&P 500.

07:34Disse er markedsbårne vægtede indeks, hvilket i praksis betyder, at jo større et selskabs markedsværdi stiger, desto større vægt. Har det i dette indeks. Hvis vi for eksempel havde S&P 500-indekset, har top ti-selskaberne der nok en vægt på omkring 40 procent i øjeblikket. Men hvis det var en ligevægtet fond, er der S&P 500 i den. Der er 500 selskaber, som har. Hvert selskab har en vægt på et halvt procentpoint i det indeks. På denne måde kan man modvirke disse store vægtninger i visse selskaber. Brasiliens vægt i dette indeks for vækstmarkeder er knap 4 %, og Brasilien er faktisk et helt igennem fremragende eksempel på, hvordan et markedsbåret vægtet indeks fungerer. Det vil sige et markedsbåret vægtet indeks, altså alle de basisindeks man overhovedet kan komme i tanke om, køber de selskaber, hvis kurser stiger – altså dem hvis markedsværdier stiger – og størrelsen på de selskaber, hvis aktier falder, dvs. hvis markedsværdi falder, mindskes i disse indeks.

08:32I 2008 ejede investorerne altså rigtig meget brasiliansk olie på toppen, da Brasiliens vægt var omkring 13-14 %. Nu ejer man meget lidt Brasilien, det er knap 4 %, fordi det brasilianske aktiemarked ikke flyttede sig overhovedet i tyve år. Hvordan et markedsværdivægtet indeks fungerer i praksis, er, at hvis vi tager et eller andet legetøjsindeks, hvis markedsværdi er 100 milliarder euro, og selskab A's markedsværdi derefter er 1 milliard, hvilket vil sige 1 milliard ud af 100 milliarder, så er selskab A's vægt i dette indeks 1 %. Så opstiller man et scenarie, hvor selskab A's aktiekurs fordobles, det vil sige, at markedsværdien fordobles, og alle andre selskabers værdier forbliver uændrede. Ingen andre selskaber flytter sig altså, men selskab A's værdi fordobles. Selskab A's vægt i det nye indeks er således 2 milliarder divideret med 101 milliarder, hvilket vil sige knap 2 %, ca. 1,98 procent. Sådan fungerer et markedsværdivægtet indeks, det vil sige, at det køber de aktier, hvis aktiekurser stiger. Og hvis aktiekursen falder, falder dens vægtning i disse indekser. Men det var ikke alt for denne gang. Mange tak fordi du så med! Husk at like videoen. Kommenter herunder, hvad du syntes om denne video? Du kan også foreslå emner til fremtidige videoer. Læs analysen. Måske gode aktieudvælgere.