Artikler

En skrøbelig våbenhvile i Iran fjerner truslen om en akut økonomisk krise, men efterlader Federal Reserve i en vanskelig situation med energichok og inflation.

Den to uger lange våbenhvile i Iran, som blev indgået i går aftes, førte til et børsrally i morges. Hvis Hormuzstrædet som følge heraf kan åbnes for bl.a. olietransporter, ville det naturligvis være en god nyhed. Aftalen er dog stadig skrøbelig.

Selv professionelle giver op med små selskaber.

Sidste uge var en klar stigningsuge på de europæiske og amerikanske aktiemarkeder. Investorerne har fortsat reageret roligt på udviklingen i krigen i Iran på trods af den daglige strøm af nyheder. Krigens virkninger har endnu ikke fuldt ud afspejlet sig i makrotallene.

Nogle centralbankfolk frygter, at Den Europæiske Centralbanks grundlæggende scenarie for økonomisk vækst og inflation, som blev præsenteret i marts, vil vise sig at være et optimistisk scenarie.

Kinesiske indkøbschefer i industrien har holdt sig overraskende optimistiske på trods af de energirisici, som krigen i Iran medfører. Begyndelsen af året har også været en stærk periode for den kinesiske økonomi sammenlignet med forventningerne.

Den tyske inflation accelererede i marts på grund af energipriser, der blev drevet op af krigen i Iran, og priserne forventes at stige yderligere.

Aktiemarkederne i USA og Europa har haft en volatil uge. I Helsinki og på Wall Street faldt kurserne, men Stoxx 600-indekset oplevede derimod en stigning. På indeksniveau er Helsinki nu også faldet til et negativt niveau, når man ser på udviklingen i år. Situationen i Iran holder fortsat investorerne på tæerne, selvom der i begyndelsen af året blev set en livlig stigning i blandt andet Helsinki som modvægt.

Små selskaber ser billige ud i forhold til resten af børsen. Hvad skyldes det? Nedskrivning eller værdifælde?

Eurostat offentliggjorde i sidste uge EU's udenrigshandelsstatistik for januar, og tallene var ikke særlig imponerende.

Væksten i den private sektor i euroområdet gik næsten helt i stå i marts, viser foreløbige PMI-tal. Inflationsforventningerne var stigende, og leveringstiderne blev længere, hvilket indikerer, at euroområdet allerede lider under virkningerne af krigen i Ukraine.

Man skal ikke forelske sig i aktier, og en frø bliver ikke til en prins.

Det fremhæves ofte i nyhedsoverskrifter, hvordan den stigende oliepris er en særlig torn i øjet på amerikanske bilister og dermed påvirker forbruget. Statistisk set er forbrugerne dog bedre forberedt på stigende benzinpriser end nogensinde før.

I sidste uge var der et fald på aktiemarkederne i Europa og USA. Krigen i Iran og især dens seneste eskalering har øget bekymringerne for en længerevarende forstyrrelse på eksempelvis energimarkederne. Renterne var igen stigende her til morgen, og markedet indpriser også forhøjelser af centralbankernes styringsrenter.

Den Europæiske Centralbank fastholdt torsdag som forventet sine styringsrenter. Det mest interessante var estimaterne, som blev opdateret senere end normalt, cirka en uge siden, som følge af krisen i Iran. De økonomiske konsekvenser af de stigende energipriser er dyster læsning for vækstoptimister.

Den amerikanske centralbank Federal Reserve valgte onsdag at fastholde sin styringsrente på 3,5-3,75 %. Baseret på centralbankens estimater er økonomien stadig ikke i større problemer, selvom stigningen i olieprisen kan øge inflationen på kort sigt.

Centralbankerne er nu stærkt pressede af pengepolitikkens grænser: hvordan skal de reagere, når et rent udbudschok opstår i økonomien og øger inflationspresset? Det rigtige svar er sandsynligvis: slet ikke.