contentSlug

type

ContentSlug_ContentQuery

slug

ContentPageContentQuery

content

trendingContent

query ContentSlug_ContentQuery(
  $contentSlug: String!
  $type: [ContentType!]
) {
  ...ContentPageContentQuery_13QmVO
}

fragment CompanyDetails_Content on Content {
  __isContent: __typename
  companies {
    name
    description
    pageUrl
    id
  }
}

fragment ContentBasicInfo on Content {
  __isContent: __typename
  id
  type
  title
  lang
  createdAt
  ... on Video {
    liveTime
  }
  ... on Webcast {
    liveTime
  }
  companies {
    viewerIsFollowing
    id
    name
    pageUrl
    forum {
      threadUrl
    }
    defaultInstrument {
      symbol
      id
    }
  }
  ...PublishingDetails
  ...Reactions
}

fragment ContentMetadata on Content {
  __isContent: __typename
  type
  title
  lang
  pageUrl
  alternatePageUrls: translations {
    __typename
    pageUrl
    lang
  }
  imgUrl
  description
  createdAt
  changedAt
  isPremium
  authors {
    __typename
    name
    pageUrl
    id
  }
  companies {
    name
    pageUrl
    id
  }
  tags {
    name
    id
  }
  ... on Video {
    liveTime
    videoUrl
    videoEmbedUrl(location: "inderes")
  }
  ... on Webcast {
    liveTime
    videoUrl
    videoEmbedUrl(location: "inderes")
  }
}

fragment ContentPageContentQuery_13QmVO on Query {
  content(slug: $contentSlug, type: $type) {
    __typename
    id
    type
    title
    isPremium
    lang
    htmlBody
    summary
    companies {
      forum {
        threadUrl
        latestPosts {
          ...ForumPosts
        }
      }
      name
      id
      viewerIsFollowing
      pageUrl
      defaultInstrument {
        isin
        id
        symbol
        marketOpen
        marketClose
        marketplace {
          region
        }
        returns {
          total
        }
      }
    }
    tags {
      viewerIsFollowing
      id
      name
      pageUrl
    }
    createdAt
    ... on Video {
      liveTime
    }
    ... on Webcast {
      liveTime
    }
    slug
    ... on CompanyReport {
      reportUrl
      researchContentUrl
      researchContent {
        title
        lang
        pdfUrl
        relatedContent {
          __typename
          ...PublishingDetails
          ...Reactions
          id
        }
        content {
          title
          lang
          htmlBody
          publishedAt
          createdAt
          changedAt
          isOutdated
          isPremium
        }
      }
    }
    ... on ThirdPartyCompanyReport {
      reportUrl
    }
    ... on StockExchangeRelease {
      reportUrl
    }
    ...ContentBasicInfo
    ...ContentMetadata
    ...PriceAndRecommendation_Content
    ...CompanyDetails_Content
    ...ReportLink_Content
    ...KeyFigures_Content
  }
  ...TrendingContent_1jQ2Cn
}

fragment ForumPosts on ForumPost {
  text
  likesCount
  url
  author
  postedAt
  authorImgUrl
}

fragment KeyFigures_Content on Content {
  __isContent: __typename
  companies {
    defaultInstrument {
      estimateData {
        modelType
        reportingCurrency
      }
      snapshot {
        transaction {
          date
          actualized {
            year
            quarter
            revenue
            revenueGrowth
            ebitAdjusted
            ebitReported
            ebitda
            enterpriseValue
            epsAdjusted
            dividend
            dividendYield
            sharePrice
            nav
            navPerShare
            opexOfNav
            quarterlySharePrice
          }
          estimates {
            year
            quarter
            revenue
            revenueGrowth
            ebitAdjusted
            ebitReported
            ebitda
            enterpriseValue
            epsAdjusted
            dividend
            dividendYield
            sharePrice
            nav
            navPerShare
            opexOfNav
            quarterlySharePrice
          }
        }
      }
      id
    }
    id
  }
}

fragment PriceAndRecommendation_Content on Content {
  __isContent: __typename
  createdAt
  companies {
    name
    pageUrl
    defaultInstrument {
      priceData {
        tradeCurrency
      }
      snapshot {
        priceData {
          date
          lastPrice
          tradeCurrency
        }
        transaction {
          date
          recommendation
          targetPrice
        }
        prevTransaction {
          recommendation
        }
      }
      id
    }
    id
  }
}

fragment PublishingDetails on Content {
  __isContent: __typename
  publishers {
    name
    imgUrl
  }
  authors {
    __typename
    id
    name
    slug
    imgUrl
    jobTitle
  }
}

fragment Reactions on Content {
  __isContent: __typename
  id
  reactionGroups {
    reactionType
    reactionsCount
    viewerReacted
  }
}

fragment ReportLink_Content on Content {
  __isContent: __typename
  type
  isPremium
  ... on CompanyReport {
    reportUrl
  }
  ... on ThirdPartyCompanyReport {
    reportUrl
  }
  ... on StockExchangeRelease {
    reportUrl
  }
}

fragment TrendingContent_1jQ2Cn on Query {
  trendingContent(type: ARTICLE) {
    __typename
    id
    title
    lang
    pageUrl
    createdAt
    type
    imgUrl
    companies {
      squareLogoUrl
      name
      id
    }
    authors {
      __typename
      imgUrl
      id
    }
    publishers {
      imgUrl
    }
  }
}


metsa-board-oyj-metsa-boards-financial-reporting-and-annual-general-meeting-in-2027

__typename

title

isPremium

lang

htmlBody

summary

companies

createdAt

publishers

authors

reactionGroups

pageUrl

translations

imgUrl

description

changedAt

Metsä Board is a manufacturing company active in the paper and pulp industry. The company is a manufacturer of cartons made of forest fiber. The products are used for consumer and food products. In addition to the production of cartons, the company offers services related to technical analysis and design development. The company is most active in the European market. Metsä Board´s head office is located in Espoo, Finland.

Det var netop pointen med at bringe Borregaard op som eksempel; de driver en meget profitabel forretning på det område, som UPM først nu sigter efter. Borregaard har ikke haft brug for denne regulering til at skubbe sig frem. Derfor er det mere sandsynligt, at UPM bare ikke besidder den tilsvarende kompetence til at operere i sektoren i øjeblikket, men blot er en effektiv producent af papirmasse og papir. Der bliver brændt penge af, selvom hovedformålet blot er positiv kommunikation internt i virksomheden, til medierne og til investorerne.  Enig – og jeg ser et større potentiale for biobaserede produkter end for biobrændstoffer, som er et alt for politiseret emne. Hvis man bruger regulering til at fremme f.eks. biobaseret emballage, vil vælgerne ikke gå på barrikaderne. Den ekstra omkostning ved dyrere emballage udgør en relativt marginal del af produktets samlede pris og er væsentligt sværere at identificere for forbrugeren. Biobrændstoffer er derimod et centralt politisk spørgsmål, som nemt kan markedsføres til vælgerne. Som eksempel kan man nævne nedsættelsen af den svenske iblandingspligt, hvilket på ingen måde bliver det sidste tilbageslag for regulering af biobrændstoffer i den vestlige verden.

Her er Antiilselskabsrapporten efter Metsä Boards Q2   Vi gentager vores reducer-anbefaling for Metsä Board og vores kursmål på 3,00 euro. Det overordnede billede af selskabets markedssituation er stadig vanskeligt, selvom der også er kommet svagt positive signaler fra den seneste tids nyhedsstrøm. Makroøkonomiske eftervirkninger fra krigen i Iran fungerer også som en bremse, selvom de igangværende og veludførte massive effektiviseringstiltag samt faldet i træpriserne vil bringe selskabets resultat tæt på nulniveau i år. Vi ser fortsat ikke Metsä Boards afkastforventning som attraktiv, når man tager den tidskrævende resultatvending og det potentielt strukturelt svækkede driftsmiljø i betragtning.                    Inderes              Metsä Board Q2'26: Operatiivinen kannattavuusraja ylittyi niukasti - Inderes    Toistamme Metsä Boardin vähennä-suosituksemme ja 3,00 euron tavoitehintamme. Yhtiön markkinatilanteen kokonaiskuva on yhä vaikea, vaikka viime aikojen uutisvirrasta on tullut myös lieviä positiivisia signaaleja. Iranin sodan makroheijasteet ovat myös...

Det har du ret i. På den anden side er der få produkter eller emballagematerialer, der cirkulerer ret længe, før de ender i atmosfæren via et affaldsforbrændingsanlæg. Kulstofkredsløbet bør forlænges, men løsningen her er cirkulær økonomi – snarere end bioøkonomi. Systemisk set er det efter min mening dog klart, at jo færre fossile brændstoffer der bruges, desto mindre kuldioxid ender der i atmosfæren, forudsat at erstatningen af fossile brændstoffer sker med ægte vedvarende råmaterialer og energi – og at man f.eks. ikke forårsager skovrydning eller øget brug af brunkul andre steder. Faktum er, at man ved at flytte systemgrænsen i disse analyser kan få de resultater, man ønsker. Når man trækker en systemgrænse rundt om hele kloden og ser på situationen over en periode på f.eks. 10, 100 eller 1000 år, så er resultaterne ret lette at tolke, og i forbindelse med klimaforandringer er det den eneste korrekte systemgrænse. Man rammer som regel ved siden af, hvis man trækker systemgrænsen rundt om et træ, en skov, en fabrik, en stat eller et kontinent.  Groft sagt er cirka 5 % af forbrugerne i kategorien “prosumer”, som er villige til at betale mere for, at et produkt er grønt eller miljømæssigt bæredygtigt. Denne “prosumer”-kundekreds er lettere og billigere at servicere gennem markedsføring end gennem videnskabelige fakta. En marginal del af “prosumer”-forbrugerne forstår miljøvidenskab på et niveau, hvor de ville være i stand til at træffe et videnskabeligt validt forbrugsvalg. Efter min mening er regulering den eneste måde at sikre, at ægte grønne, men dyrere produkter får en bredere efterspørgsel. I forhold til emballage er et ekstra problem for “prosumere”, at selve emballagen ikke er det egentlige slutprodukt, som kunden træffer sin købsbeslutning ud fra. Grønne “prosumer”-forbrugere køber f.eks. ikke oksekød, bare fordi det er pakket ind i verdens mest miljøvenlige emballage.  Fra forskning, test og “first-of-a-kind”-demonstration er der ofte lang vej til profitabel forretning. For Nestes HVO har tidsplanen været nogenlunde således: 1996: Første forskning og patenter  2007: Demonstration i Porvoo starter  2010: Første kommercielle anlæg starter  2012: Første gang et positivt resultat blev rapporteret For UPM’s Leuna-anlæg befinder vi os 15 år bag denne tidsplan. UPM har haft flere udfordringer i projektet, end Neste havde i sin tid. Det bliver spændende at se, hvornår det anlæg begynder at give overskud, men forhåbentlig kommer det før 2030. Regulering er ikke i særlig høj grad med til at presse UPM’s Leuna-produkter ud på markedet, og UPM skal finde de “prosumere” på markedet, som også tror på, at fældning af en tysk bøgeskov er en miljømæssig god gerning.

Det er interessant at sammenligne tallene fra UPM Fibres North og Metsä Fibre nu, hvor Metsä Group også har offentliggjort deres Q2-resultater. Lad os dog tage sammenligningen på 1H-niveau (første halvår), så effekten af vedligeholdelsesstop og lignende udvandes: UPM Fibres North 1H  Sammenligneligt EBITDA (driftsresultat før afskrivninger) 7,0 % af omsætningen Sammenligneligt driftsresultat (EBIT) 2,6 % af omsætningen  Metsä Fibre 1H  Sammenligneligt EBITDA (driftsresultat før afskrivninger) 10,8 % af omsætningen Sammenligneligt driftsresultat (EBIT) -2,0 % af omsætningen  Det betyder, at Metsä Fibre målt på EBITDA er mere effektiv end UPM’s papirmassefabrikker, når man tager i betragtning, at fabriksnetværket inkluderer de topmoderne faciliteter i Kemi og Äänekoski. Men de nye fabrikker har store afskrivninger, som trækker resultatet i minus. UPM’s papirmassefabrikker i Finland er færdigafskrevne, og der er kun foretaget mindre vedligeholdelsesinvesteringer i dem inden for de sidste 10 år (hvis vi sætter grænsen for en væsentlig investering ved 100 mio. euro pr. investering). I Metsä Groups Q2-rapport står der følgende (side 11):  “Efterspørgslen på nåletræscellulose (market softwood pulp) blev sænket af den generelle økonomiske usikkerhed, der har svækket efterspørgslen på papir- og papemballageprodukter, det strukturelle fald i efterspørgslen på tryk- og skrivepapir i Europa og Nordamerika samt udskiftningen af nåletræscellulose med løvtræscellulose i forskellige slutprodukter. Samtidig blev udbuddet af nåletræscellulose begrænset af fortsatte kapacitetslukninger, især i Nordamerika. Der er dog stadig et overudbud på markedet for nåletræscellulose i forhold til efterspørgslen.” Vi afventer derfor med spænding, om Joutseno-papirmassefabrikken, som nu har stået stille i 4 måneder, overhovedet starter op igen?

Mikael har haft for vane at lave interviews med MB de seneste kvartaler, men jeg trådte til som vikar for ham i dag, så her er et interview med Esa Kaikkonen i anledning af Q2!    Emner:  00:00 Introduktion  00:11 Hovedpunkter for Q2  01:03 Grundlæggende efterspørgsel på falskarton (taivekartonki)  02:18 Konkurrencesituationen på det europæiske marked  06:12 Vækst på det amerikanske marked for linerboard  08:16 Situationen på papirmasse-markedet  09:29 Status på spare- og effektiviseringsprogrammet

Det er rart at se, at debatten om skovindustrien er ved at vågne lidt op. Jeg mener dog stadig, at branchen bliver betragtet for meget gennem “finske” aktører, når man diskuterer mere avancerede forædlede produkter og retningen for branchens udvikling på dette område. Som det tidligere er blevet konstateret, producerer norske Borregaard udelukkende disse mere avancerede produkter. Af lignin producerer de bindemidler til byggeri, landbrugskemikalier, batterier og andre industrielle anvendelser. Når det gælder beton, kan man f.eks. reducere vandbehovet med ligninbaserede produkter. Efter min forståelse kommer den primære fordel i gødning og foder fra en forbedring af strukturen. De fremstiller også vanillin af lignin, som naturligvis erstatter dyr naturvanilje som smagsstof, men især oliebaserede vanillin-smagsstoffer. Af cellulose producerer de produkter, der udnyttes i fødevareindustrien, medicinalvarer, kosmetik, hygiejneprodukter, acetatfiltre, film (biobaserede), tråd (biobaseret) og biobaserede belægninger. Tilbage er sukker, som de fremstiller bioethanol af. Det bør bemærkes, at bioethanol mere eller mindre er et slutprodukt fremstillet af en biproduktstrøm. Det er altså på ingen måde et efterstræbelsesværdigt produktsegment, men følger med sideløbende med de to vigtigere råvarelinjer, for at hele træet kan udnyttes bedst muligt. Biobaserede brændstoffer burde derfor heller ikke for UPM være et mål i sig selv, men udelukkende en måde at udnytte biproduktstrømmen på, når resten af træet bruges til produkter med en højere forædlingsgrad. Hvis man tænker på den grønne omstilling og klimaet, så er atmosfæren som sådan ligeglad med, om den CO2, der havner der, stammer fra afbrænding af fossile brændstoffer eller biobaserede brændstoffer. Dette faktum glemmes ofte, når f.eks. Nestes biobaserede brændstoffer bliver rost, for disse brændstoffer i sig selv er ikke på nogen måde særligt grønne; det er blot energirige forbindelser, der er egnede til forbrænding, ligesom alle andre. Fra atmosfærens synspunkt er den positive effekt af biobaserede brændstoffer snarere baseret på, at produktionsomkostningerne er højere end for fossile brændstoffer, hvilket gør brugen dyrere. Fordelene ved biobaseret brændstof er altså næsten udelukkende baseret på dets knaphed (pris), og det er kun via regulering, at dette kan tages i brug. Forretninger, der er afhængige af politik, er risikable på lang sigt. Brændstoffer er et meget politiseret emne, så mon ikke der bliver kæmpet om det i den ene eller anden retning de næste mange årtier. Derimod er erstatning af olie med biobaserede produkter betydeligt mindre politiseret, hvilket øger mulighederne for, at den biobaserede omstilling lykkes markant. I de ovenfor beskrevne anvendelsesområder vil efterspørgslen på biobaserede alternativer sandsynligvis stige, både via regulering og reel forbrugerefterspørgsel. Det er sjældent, at vælgere (forbrugere) går på barrikaderne for at kræve, at de absolut vil have deres mad og medicin fra oliebaserede råvarer frem for biobaserede. Også den plastbaserede verden inden for emballage udvikler sig konstant i retning af biobaseret, og i dette segment agerer de “finske” skovvirksomheder naturligvis også. Udviklingen er blevet en smule sløret af den K-formede økonomi og de seneste års bløde forbrugerefterspørgsel, men den langsigtede vækst i efterspørgslen ligger bestemt stadig i baggrunden. Emballageprodukter udvikler sig også konstant, og mon ikke biobaserede emballager vil være fremragende i deres funktionalitet om nogle årtier. Det er derfor meget sandsynligt, at der vil være en stigende efterspørgsel på biobaserede produkter, der erstatter olie. Det betyder dog ikke, at en enkelt virksomhed vil kunne drive en særlig god forretning, hvis dens konkurrencemæssige position er svag. For mere avancerede forædlede produkter er det mere sandsynligt at opnå en konkurrenceposition, der muliggør et højt afkast af kapitalen, mens det i de mere traditionelle skovindustriprodukter kun er driftseffektiviteten, der er afgørende. Jeg kender ikke alle globale skovindustrivirksomheder ret godt, men jeg har fulgt de nordiske. Borregaard er en førende aktør på verdensplan inden for avancerede træbaserede produkter. UPM og til dels også Stora Enso har forsøgt sig på dette område, men med virkelig dårlige resultater. Jeg kan ikke sige, om UPM har evnen til at blive en reelt seriøs aktør på Borregaards domæne. Borregaard er en meget lille aktør i forhold til disse skovgiganter, men virksomheden har allerede en lang track record af succesfuld forretning og innovationsarbejde (både hvad angår produkter og processer). Når alt kommer til alt, er der meget få ligheder mellem UPM’s kerneforretninger og produktionen af disse produkter med højere forædlingsgrad. Et reelt profitabelt anlæg ville sikkert bruge hele træet selv, hvorved deres forsyningskæde også er uafhængig, og i så fald har forretningerne reelt intet andet til fælles end moderselskabets navn. Jeg ville i hvert fald ikke selv købe UPM’s fortælling om produkter med høj forædlingsgrad lige nu, men derimod deres ekstremt høje effektivitet i papirmasseproduktion, og naturligvis bringer traditionelt papir samt klistermærker/etiketter også pengestrømme langt ud i fremtiden. Indtil videre har produkter med høj forædlingsgrad for de finske aktørers vedkommende kun været kommunikation og sunkne omkostninger. Dette betyder dog ikke, at der generelt ikke er efterspørgsel på dem, eller at de blot er fremtidige løfter i branchen. Der findes dokumenterbart en aktør i branchen, som allerede nu driver en meget profitabel forretning med disse “fremtidsvisioner”. Edit: Lad os lige tilføje en bemærkning om biobrændstoffer, før der kommer vrede kommentarer fra Neste-aktionærer: Naturligvis er biobaseret brændstof i virkeligheden bedre end fossilt, og især hvad angår SAF (Sustainable Aviation Fuel) er det fornuftigt, når der ikke er alternativer som f.eks. elektricitet til materiellet. Men i det store billede set fra atmosfærens perspektiv er forskellen mellem forskellige brændstoffer stort set, som jeg har beskrevet. Den største positive effekt for klimaet kommer fra priselasticiteten.

En lille tilføjelse hertil. Allerede nu en finsk børsnoteret virksomhed, der er opkaldt efter en landsby, der blev tilbage i Rusland, og som producerer motorer. De fremstiller og leverer motorkraftværker, hvori man kan brænde alt fra gas til væsker – næsten hvad som helst. Udfordringen har været energitætheden, men i takt med at produktionssiden af elnettet bliver mere diversificeret, fører det til et behov for balanceringskraftværker, og her kunne “træbenzin” (puubensa) måske være et godt alternativ. Indtjeningen er baseret på prisspidserne på SPOT-el. Men lige nu er naturgas og dinosaur-saft (fossile brændstoffer) alt for billige og let tilgængelige.

Metsä Board

Metsä Board Corporation Stock exchange release 6 August 2026 at 14:00 EESTMetsä Board Corporation will publish the following financial reports in 2027: Financial Statements Release for 2026 ...

<div class="abstract"><p>Metsä Board Corporation Stock exchange release 6 August 2026 at 14:00 EEST</p></div><p>Metsä Board Corporation will publish the following financial reports in 2027:</p><ul>	<li>Financial Statements Release for 2026&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; 4 February 2027</li>	<li>Interim Report for January-March 2027&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;29 April 2027</li>	<li>Half-Year Financial Report January-June 2027 &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; 5 August 2027</li>	<li>Interim Report for January-September 2027&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;28 October 2027</li></ul><p><br>Metsä Board's Annual Review 2026, which includes the Report of the Board of Directors and the Financial statements, will be published in English and Finnish on the company's website at <a href="https://www.metsagroup.com/metsaboard/investors">https://www.metsagroup.com/metsaboard/investors</a> during week 8 of 2027.</p><p>Metsä Board's Annual General Meeting is planned to be held on 22 March 2027. The Board of Directors will convene the meeting at a later date.</p><p>METSÄ BOARD CORPORATION<br>&nbsp;</p><p></p><div></div>

Metsä Board Oyj: Metsä Board's financial reporting and Annual General Meeting in 2027

Metsä Board Oyj: Metsä Board's financial reporting and Annual General Meeting in 2027