Tilmeld dig North Media’s præsentation af regnskabet for 2. kvartal 2026 – fredag d. 21. august 2026 kl. 14.00. Se med når ledelsen i North Media gennemgår kvartalsregnskabet der offentliggøres dagen før, og hvordan første halvår af 2026 er forløbet, samt svarer på spørgsmål.
North Media indsnævrede i forbindelse med regnskabet for 1. kvartal 2026 i midten af maj sine forventninger til 2026, og venter nu en omsætning i niveauet DKK 1.267-1.320 mio. (fra tidligere DKK 1.267-1.333 mio.). Samtidig indsnævredes forventningerne til EBITDA og EBIT også, så de nu ventes at lande på henholdsvis DKK 133-161 mio. (fra DKK 133-175 mio.) og DKK 75-103 mio. (fra DKK 75-117 mio.).
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra North Media for en Digital IR abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 14.30 d. 06/08-2026.