Vækstaktier.dk: EgnsINVEST Ejd. Tyskland har igangsat aktietilbagekøbsprogram
EgnsINVEST Ejd. Tyskland iværksatte i sidste måned et nyt aktietilbagekøbsprogram, og har nu købt de første aktier.
EgnsINVEST Ejd. Tyskland ejer, driver og udvikler en ejendomsportefølje i Berlin. Ejendommene er primært beliggende i byens attraktive boligområder, herunder Charlottenburg, Friedrichshain, Prenzlauer Berg og Mitte. Selskabet valgte i forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten i sidste måned at iværksætte et nyt aktietilbagekøbsprogram på op til 37.800 egne aktier svarende til ca. 1,61% af selskabets aktiekapital. Der kan dog maksimalt blive købt egne aktier for 6 mio. kroner.
Aktietilbagekøbsprogrammet blev igangsat den 30. marts 2026, og formålet er at kunne nedsætte selskabets aktiekapital med de erhvervede aktier. Det maksimale antal aktier, der kan købes pr. dag, er 200 styk, men maksimalt 25% af den gennemsnitlige daglig handelsvolumen de foregående 20 handelsdage.
Den første dag i programmets løbetid blev der købt 100 aktier for i alt 14.100 kroner, mens der dagen efter blev købt 170 aktier til i alt 24.140 kroner. Der blev således handlet egne aktier for i alt 38.240 kroner i den første uge, der var kort grundet påskedagene. Under forudsætning af at generalforsamlingen beslutter at forlænge bemyndigelsen, vil aktietilbagekøbsprogrammet løbe frem til den 30. december 2026 eller indtil antallet af ønskede aktier er opkøbt, hvis det skulle ske før.
Aktietilbagekøb er fordel for selskabets investorer, da det både øger efterspørgslen på aktien, øger indtjeningen per aktie, da overskuddet fordeles på færre aktier, mens der samtidig er en skattefordel, da man ikke skal betale skat, som ville være tilfældet, hvis pengene blev udbetalt gennem udbytte.
EgnsINVEST Ejd. Tyskland vil ugentligt udsende en selskabsmeddelelse med aggregerede oplysninger om de gennemførte handler, herunder antal tilbagekøbte aktier samt til hvilken kurs.