SELSKABSMEDDELELSE
Odense, 18. maj 2026
Selskabsmeddelelse nr. 88 – 18.05.2026
Danish Aerospace and Defence Company underskriver DKK 5,8 mio. kontrakt på udvikling af Motion Capture system til dets E4D træningsudstyr
Danish Aerospace and Defence Company A/S
CVR-nr.: 12 42 42 48
Danish Aerospace and Defence Company A/S (DADC), Odense, har i dag underskrevet en tillægskontrakt med det Europæiske Rumfartsagentur ESA, på udvikling og fremstilling af Motion Capture (MoCap) system til dets E4D træningsudstyr der skal opsendes og testes på den internationale rumstation. Dette system har potentiale for bemandede missioner til bade Månen og Mars, samt til forsvaret, herunder genoptræning af såret kamppersonale.
Kontrakten markerer et nyt område for DADC, da virksomheden søger at udvikle automatiseret vejledning til sit træningsudstyr. Automatisering er nødvendig for bemandede missioner, der går ud over den lave kredsløbsbane, da kommunikationstiden til Jorden øges, hvorfor der er behov for autonome operationer.
I løbet af de kommende 16 måneder vil DADC udvikle og teste MoCap-teknologien og udvikle softwaren dertil.
”Vi er utrolig glade for at ESA har givet Danish Aerospace and Defence Company mulighed for at udvikle MoCap-systemet til brug sammen med vores E4D træningsudstyr på Den Internationale Rumstation. Dette er en fantastisk mulighed for DADC til at udvide sin portefølje inden for træningsteknologi til bemandede rummissioner. MoCap rummer også potentiale for forsvarsanvendelser, hvilket er i tråd med vores strategi om at satse på udviklingen af dual-use applikationer, hvor det er muligt.” siger Thomas A. E. Andersen, administrerende direktør for DADC.
Kontakt venligst nedenstående, for yderligere oplysninger:
Danish Aerospace and Defence Company A/S:
Thomas A. E. Andersen, Administrerende Direktør
Tlf.: +45 40 29 41 62
Mail: ta@danishaerospace.com
Certified Adviser:
HC Andersen Capital
Tlf.: +45 30 93 18 87
Mail: ca@hcandersencapital.dk
Bredgade 23B, 2.
1260 København K
Om Danish Aerospace and Defence Company A/S:
Danish Aerospace and Defence Company A/S er en højteknologisk virksomhed, der arbejder med avanceret medicinsk udstyr og andre tekniske områder, primært inden for rumfart og andre ekstreme miljøer.
Selskabets produkter er baseret på mange års specialiseret forskning og udvikling. Dette består i design, integration og anvendelse af såvel nye som etablerede medicinske teknologier til de udfordringer og anderledes betingelser, der findes i rummets vægtløshed. Disse produkter er med til at bringe teknologien fra rumfart, og erfaring fra ophold i rummet, ned på Jorden til gavn for almindelige mennesker.
Danish Aerospace and Defence Company beskæftiger ingeniører og teknikere indenfor både mekanik, elektronik og software der leverer avancerede tekniske produkter og teknisk service til vores kunder. Vi specialiserer os i kundespecifikke design, udvikling, produktion, certificering, vedligeholdelse, afprøvning og drift af medicinsk udstyr til bemandet rumfart og andre ekstreme miljøer. Til dato er omkring 3,2 ton af firmaets udstyr blevet sendt i rummet.
Virksomheden har udviklet fem generationer af åndedrætsudstyr til rumfart, ergometre til astronauter, modforanstaltninger, tilpasset flere kommercielle medicinske udstyr til rumfart og har deltaget i udviklingen af frysere til minus 80 grader Celsius.
Firmaets kvalitetssystem er certificeret i henhold til BS EN ISO 9001:2015, BS EN 9100:2018 teknisk ækvivalent med AS9100D, som er den anerkendte standard på området.