Bestyrelsen i Copenhagen Capital A/S har behandlet og godkendt selskabets årsrapport for perioden 1. januar – 31. december 2025, hvoraf følgende kan fremhæves:
For 2026 udvides den finansielle guidance. Hidtil har selskabet udelukkende guidet på resultat før kurs- og værdireguleringer (EBVAT), men fremover vil også forventninger til værdireguleringer blive inkluderet. Resultatet af den primære drift forventes at udgøre kr. 24–27 mio. før kurs- og værdireguleringer (EBVAT), og positive værdireguleringer af ejendomme og gæld forventes i niveauet kr. 25–40 mio. Samlet forventes et resultat før skat i intervallet kr. 49–67 mio.
“Årets resultat for 2025 dokumenterer den underliggende styrke i vores forretning. Vi realiserer et driftsresultat (EBVAT) på kr. 18,7 mio., hvilket afspejler en målrettet indsats for at optimere driften og fastholde en lav tomgang. Samlet leverer vi et resultat efter skat på kr. 84,2 mio., drevet af kombinationen af solid drift og betydelige værdireguleringer af porteføljen.
I 2025 har vi øget værdien af vores investeringsejendomme med ca. 35%, hvilket tydeligt understøtter eksekveringen af vores strategiplan ‘Double 2028’. Med en solid balance og en kompetent, fokuseret organisation, er vi stærkt positioneret til at accelerere udviklingen yderligere og skabe langsigtet, bæredygtig værdi for vores investorer,” udtaler direktør Rasmus Greis.
“Med et robust finansielt og operationelt fundament er Copenhagen Capital A/S solidt positioneret til at realisere vores strategiske ambitioner. Vi oplever et gunstigt momentum i markedet og ser attraktive muligheder for at udvide porteføljen med yderligere ejendomme, der kan styrke indtjeningsgrundlaget og vores position i markedet” udtaler bestyrelsesformand Christian Rossing Lønberg.
Med venlig hilsen
Copenhagen Capital A/S
Direktør Rasmus Greis
Telefon: +45 70 27 10 60
Email: rg@copenhagencapital.dk