Flügger group A/S (“Flügger” eller “Selskabet”) meddeler hermed, at Selskabets B-aktiekapital samlet er blevet forhøjet med i alt nominelt DKK 534.540 fordelt på 26.727 B-aktier af DKK 20 som følge af udnyttelse af warrants og Restricted Share Units tildelt Selskabets CEO og CFO samt andre medarbejdere i Selskabet.
Kapitalforhøjelsen er samlet svarende til ca. 0,9% af Flüggers registrerede aktiekapital både før og efter kapitalforhøjelsen.
Selskabets B-aktiekapital er blevet forhøjet med i alt nominelt DKK 389.340 fordelt på 19.467 B-aktier af DKK 20 i forbindelse med Selskabets CEO og CFO samt andre medarbejderes udnyttelse af warrants. Kapitalforhøjelsen er foretaget uden fortegningsret for Selskabets eksisterende aktionærer. De nye B-aktier er tegnet kontant til en pris på DKK 321 pr. B-aktie af DKK 20 i overensstemmelse med vedtægternes pkt. 6.6 og warrantvilkårene.
Bestyrelsen har derudover i dag besluttet at udnytte bemyndigelsen i vedtægternes pkt. 6.7 til at forhøje Selskabets B-aktiekapital ved en kontant kapitalforhøjelse uden fortegningsret for Selskabets eksisterende aktionærer som følge af udnyttelse af Restricted Share Units. Selskabets B-aktiekapital forhøjes med i alt nominelt DKK 145.200 fordelt på 7.260 B-aktier af DKK 20. De nye B-aktier tegnes af Selskabets CEO og CFO samt andre medarbejdere i Selskabet til en pris på DKK 20 pr. B-aktie af DKK 20.
Efter registreringen af kapitalforhøjelsen hos Erhvervsstyrelsen udgør den samlede aktiekapital i Flügger nominelt DKK 60.780.500. Heraf er nominelt DKK 11.812.500 A-aktiekapital og nominelt DKK 48.968.000 B-aktiekapital. Aktiekapitalen er fordelt på aktier med en nominel værdi på DKK 20 hver. Nedenstående opgørelse viser det samlede antal stemmerettigheder og den samlede selskabskapital i Flügger i henhold til § 32 i lov om kapitalmarkeder:
| Antal aktier (á nominelt DKK 20) | Aktiekapital (nominel værdi, DKK) | Antal stemmer |
A-aktier | 590.625 | 11.812.500 | 5.906.250 |
B-aktier | 2.448.400 | 48.968.000 | 2.448.400 |
De nye B-aktier har samme rettigheder som Selskabets eksisterende B-aktier og forventes at blive optaget til handel på Nasdaq Copenhagen A/S under Selskabets ISIN-kode (DK0010218189) hurtigst muligt.
Flügger group A/S
Kontakt: Communication@flugger.com