Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.
Efter offentliggørelsen af Scandinavian Medical Solutions' (SMS) halvårsrapport for H1 2025/26 den 19. maj 2026 har vi opdateret vores Investeringscase. Opdateringen afspejler H1-resultaterne, de fastholdte forventninger til 2025/26 samt de seks fokusområder for H2 2025/26, som ledelsen har præsenteret med henblik på at vende indtjeningen og forbedre kapitalpositionen. Vores opdaterede Investeringscase dækker de centrale investeringsargumenter, risici og værdiansættelsesperspektivet i forhold til peers. Læs investeringscasen her: https://www.inderes.dk/research/sms-investment-case-second-half-sets-the-direction-cost-actions-and-capital-reduction-in-focus
Ifølge Bloomberg skulle Henrik Lind via sit investeringsselskab Lind Invest have givet den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley mandat til at sælge ud af investeringsselskabets aktiepost i ISS. Som det fremgår af artiklen skulle ca. 4,2 mio. aktier være blevet sat til salg i går aftes i en såkaldt accelerated bookbuilding, hvor banken kontakter de institutionelle kunder for at få afsat aktierne. Kursen skulle være DKK 270 pr. aktie sammenholdt med gårsdagens lukkekurs i ISS på DKK 276,80 – altså er aktierne udbudt med en rabat på ca. 2,5%. Lind Invest ejede før transaktionen omkring 11,6% af aktierne i ISS, svarende til ca. 18,6 mio. udestående aktier.
Bioporto er her til morgen ude med deres Q1 2026 regnskab. NGAL omsætningen stiger med 33% til DKK 6,0 mio. (48% i faste valutakurser), drevet primært af US NGAL Research Use Only (RUO), mens totalomsætningen stiger med 23% til DKK 9,4 mio. Justeret EBITDA viser en 36% forbedring med et negativt resultat på DKK 17,9 mio. Dermed ligger første kvartals resultater inden for rammen af 2026-guidance, som også fastholdes. NGAL omsætningen forventes at vokse med 20-50% (DKK 33-42 mio.), og EBITDA forventes at vise et tab på DKK 58-68 mio. Antallet af hospitaler, den vigtigste KPI for Bioporto, stiger med fire i kvartalet til 48, og selskabet er fortsat på sporet mod målet om 60+ amerikanske hospitaler ved udgangen af 2026. Selskabets pengekasse stod ved udgangen af kvartalet på DKK 39,6 mio., og inkluderes salget af antibody-forretningen, var pengekassen pr. 8. april på DKK 98 mio. Selskabet fastholder, at de er finansieret frem til H1 2028. Vi afholder senere i dag et event med ledelsen, som vil præsentere resultaterne for første kvartal og svare på spørgsmål. Tilmeld dig her: https://www.inderes.dk/videos/bioporto-praesentation-af-q1-2026-resultater
Føroya Banki meddelte i går, at banken har udstedt et ansvarligt lån (Tier 2) på 100 mio. kr. med 10 års løbetid og mulighed for førtidsindfrielse efter 5 år (betinget af Finanstilsynets godkendelse). Obligationerne prissættes til 3M CIBOR + 3,00% og udstedes med valør 28. maj 2026. Udstedelsen er et led i bankens løbende optimering af kapitalstrukturen, og Nykredit har været rådgiver og arrangør. Du kan læse mere om Føroya Banki i vores opdaterede one-pager på banken her: https://www.inderes.dk/research/foroya-banki-one-pager-solidt-driftsresultat-for-q1-2026-men-lavere-bundlinje-som-folge-af-lavere-beholdningsafkast
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra de nævnte selskaber for en Digital IR abonnementsaftale. /William Jørck kl. 09.28 d. 21/05-2026